Artikler - Nyhed

Handling
bygger

Brands.

Har du fundet balancen mellem det taktiske og branding?

Vi er ved at drukne i ord, ytringer og meninger. Aldrig i menneskehedens historie har så mange haft adgang til at sige og mene så meget. Politikere, borgere, organisationer, meningsmagere og virksomheder. At navigere mellem sandt og falsk er blevet noget nær umuligt. Alligevel foretager vi hver især hundredevis af tilvalg og fravalg dagligt. Af meninger, af mennesker, af virksomheder, af budskaber og af tilbud. I takt med at vores forelskelse i de digitale medier har gjort alt kommunikation taktisk og målbart, har vi måske bare glemt, at mennesker også handler ud fra følelser og overbevisning.

I en verden hvor forbrugerne bliver mere og mere bevidste i deres valg, gennemskuer de lynhurtigt de virksomheder, som mener noget, men ikke følger det op med handling. Dem der taler om bæredygtighed, men som ikke kan vise konkrete tiltag for, hvordan netop deres virksomhed vil bidrage til den dagsorden. Eller endnu værre, dem der greenwasher gennem en hurtig marketingkampagne, mens resten af virksomheden alligevel ikke er helt så grøn.

Det er altså mere end nogensinde ikke nok bare at sige ’køb mig’ som brand. På dagens markedsplads skal kunderne se, mærke og opleve brandets handlinger. Først dér opbygger de en relation og kan gøre sig fortjent til omverdenens tillid.

Vi har været gennem en årrække, hvor det taktiske er løbet fra brandingen – og i to separate spor. Men det er ikke længere meningsfyldt at adskille de ting. For du bliver i morgen, hvad du sælger i dag. Det er summen af virksomhedens aktiviteter, af dens handlinger, der bygger brandet. Det købsudløsende skal gå hånd i hånd med det brandopbyggende.

Marketsquare Medarbejdere CEO & Owner

Vi skal kunne skabe resultater på kort sigt, som ikke slider på brandet, men tværtimod styrker det på den lange bane. Og det er uanset, om vi holder Black Friday, lancerer nye produkter, udvikler nye services, inviterer til åbent hus, rekrutterer elever, samler ind til en god sag eller noget helt syvende. Alle aktiviteter er en ny mulig handling, der kan gøre brandet troværdigt, tilstedeværende og holdbart.

Der er brug for en lille revolution i vores marketingtænkning. Eller som Che Guevara sagde: ‘The best form of saying is being’. Ja, handling bygger brands.

Del på

Andre artikler

Artikel: Nyhed
Webinar - Hva' nu dansk detailhandel?
> Læs artikel
Artikel: Nyhed
GreenMobility - En verden uden støj og forurening
> Læs artikel
Artikel: Nyhed
Når bussen ruller, går internettet i stå - Se Marketsquares bidrag til årets Outdoor Stafet
> Læs artikel

Få flere artikler hver måned

Hvert kvartal giver vi dig stof til inspiration og refleksion indenfor branding og aktiverende marketing. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her