Artikler - Nyhed

logo og grafik fra Lyngby Storcenter hvor reklamebureauet Marketsquare arbejder aktivt med Shopper Marketing

Sådan vinder de fysiske butikker over nethandelen

Hvilken berettigelse har storcentrene egentlig, når alting alligevel kan fås på nettet? Og hvordan forholder man sig, når de nordsjællandske kunder tager udvalg, nem parkering og oplevelser for givet?

I Lyngby Storcenter er det et passioneret personale, der er nøglen. For når kunderne føler sig set og hørt og bliver præsenteret for kvalificeret rådgivning, kan de fysiske butikker noget, nettet aldrig kommer i nærheden af. Derfor hæver centret sig nu fra den traditionelle tilbudskrig og de generiske storcenter-budskaber, og i stedet for smukke dansende modeller iført sæsonens nyeste stangvarer, møder vi i den nye kampagne medarbejdere af kød og blod og i deres rette element, nemlig i butikkerne.

”I bund og grund burde det være ret simpelt, men god service bliver alt for ofte underprioriteret, når det digitale fokus tager overhånd, og selv den mindste lokale isenkræmmer bekymrer sig mere over sin manglende Youtube-kanal end over at udvikle sit team af klatøjede B-mennesker bag disken. Det handler om faglig stolthed og glæden ved god betjening. Det er her de fysiske butikker til enhver tid kan give nethandelen baghjul”, siger direktør i Lyngby Storcenter Torben Schwabe.

Kampagnen understøttes af indsigter fra Marketsquare’s Shopper Insights studie:

”Vi ved, at kunderne på tværs af alder og køn stadig elsker de fysiske butikker. Det er hele 66%, der foretrækker at handle fysisk, og kun er 15%, der foretrækker online. Imødekommende og hjælpsom betjening og god rådgivning er afgørende for en god købsoplevelse. Kunderne vil ses og forstås i butikken, og bliver de det, så er de til gengæld utroligt loyale”, siger kontaktchef Suzanne Remillard fra Marketsquare, der er bureau for Lyngby Storcenter.

Hvert år publicerer Marketsquare sit Shopper Insights studie, der med deltagelse af flere end 2.500 respondenter og på tværs af 13 brancher giver en gennemgribende analyse af kundernes købsadfærd og oplevelser af såvel onlinehandel som fysisk handel.

”Vores Shopper Insights viser, at der er masser af potentiale for centrene og de fysiske butikker, hvis købsoplevelsen sættes i fokus igennem et dedikeret og imødekommende personale”, siger Suzanne Remillard.

Lyngby Storcenters nye medarbejderbårne kampagne består dels af content film, der ligger på centrets digitale platforme og dels af spots, der kører i de nordsjællandske biografer. Medarbejderne kan man møde live in action i Lyngby Storcenter, hvor de er hver dag er klar til at yde den service, som distancerer de fysiske butikker fra de digitale konkurrenter.

For mere information kontakt Suzanne Remillard på [email protected] eller på mobil +45 4030 3512.

Del på

Andre artikler

Artikel: Nyhed
GreenMobility - En verden uden støj og forurening
> Læs artikel
Artikel: Nyhed
Webinar - Hva' nu dansk detailhandel?
> Læs artikel
koeb lokalt lokalhandel marketsquare
Artikel: Nyhed
Med kampagnen ’Sæt pris på din by” gik Marketsquare til kamp for lokalhandel
> Læs artikel

Få flere artikler hver måned

Hvert kvartal giver vi dig stof til inspiration og refleksion indenfor branding og aktiverende marketing. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her