Artikler - Nyhed

To førstepladser i MyImage analysen – igen

For tredje gang indtager Marketsquare førstepladsen som Danmarks bedste bureau til forretningsforståelse. I år vurderes Marketsquare også som det bureau, der er bedst til at samarbejde med andre bureautyper.

I den hidtil mest omfattende MyImage analyse, med deltagelse af flere end 900 marketingansvarlige, har Marketsquare i år opnået fire topplaceringer. Særlig stolthed skaber det på Marketsquare igen i år at være valgt som nr. 1 på ”Gode til at forstå kundernes forretning”. Hertil kommer, at Marketsquare nu også ligger nr. 1, når de marketingansvarlige skal vurdere hvilket reklamebureau, der er bedst til at ”Samarbejde med andre bureautyper”.

En andenplads er det blevet til i kategorien ”Gode til at integrere kommunikationsløsninger”, og Marketsquare er igen i år i top-5, når det handler om at være ”Gode til forbrugerindsigter”.

CEO & Partner, Jens Thrane-Møller siger:

”Hos os er udgangspunktet for at udvikle værdiskabende kommunikationsløsninger for vores kunder, at vi har sat os grundigt ind i at forstå deres forretning. Vores tilgang til at løse opgaverne er altid drevet af kreativitet, og i vores arbejde med at forstå forbrugerne har vi stor glæde af vores Shopper Insights værktøj, hvor vi analyserer købsadfærd både fysisk og digitalt indenfor en lang række brancher. For langt de fleste bureauer er det i dag et must at kunne integrere løsninger effektivt på tværs af det stadigt voksende antal platforme, så den evne er vi naturligvis også glade for, at CMO’erne anerkender. Selvfølgelig skal vi også være gode til at samarbejde med alle de bureautyper, marketingafdelingerne ønsker at benytte. Her er forståelse og anerkendelse af hinandens arbejdsområder og en smidig arbejdsgang altid en topprioritet for os.”

Marketsquare Medarbejdere CEO & Owner

Del på

Andre artikler

Artikel: Nyhed
Når bussen ruller, går internettet i stå - Se Marketsquares bidrag til årets Outdoor Stafet
> Læs artikel
Artikel: Nyhed
GreenMobility - En verden uden støj og forurening
> Læs artikel
Artikel: Nyhed
MENY vælger Marketsquare som nyt strategisk og kreativt lead-bureau
> Læs artikel

Få flere artikler hver måned

Hvert kvartal giver vi dig stof til inspiration og refleksion indenfor branding og aktiverende marketing. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her