Stillingen er besat

Marketsquare søger handlekraftig og ambitiøs junior projektleder

Om os:

For os er reklame en holdsport, og vi er 100-meter mestre i at hjælpe hinanden. Og til at feste sammen. Vi baserer vores arbejde og vores løsninger på dokumenterede indsigter og kan levere på alle marketinghylder – om det er en kommunikationsplatform, et kreativt koncept, en Social Media strategi, et website eller en instore kampagne.

Om dig:

Du har måske et par år på bagen som projektleder på et reklamebureau eller i en marketingafdeling, men det gør heller ikke noget, hvis du er nyuddannet fra f.eks. KEA, DMJX, eller CphBusiness, for vi skal nok lære dig alt det, der vil gøre dig til verdens bedste projektleder. Såfremt altså, du besidder en grundlæggende passion for markedsføring og reklame – og den rette attitude.

Dine personlige kvalifikationer:

• Du stræber efter at levere det bedste resultat. Altid
• Du er detaljeorienteret og kan holde hovedet koldt
• Du er løsningsorienteret og serviceminded til fingerspidserne
• Du dyrker struktur og orden i tingene
• Du er lidt af en ekspert i sociale relationer
• Du er god til at motivere dem omkring dig
• Du er udadvendt og elsker kundedialog
• Du kan være både grundig og effektiv på samme gang
• Du er en selvstarter med et stort personligt drive
• Du har godt humør og ja-hatten på
• Har du erfaring med eller viden om grafisk produktion, er det et plus

Dine arbejdsopgaver:

• Sikre implementering af kampagner på tværs af medier og kanaler
• Drive og lede egne projekter
• Budgettering, projektplanlægning, ressourcestyring og fakturering
• Tæt og daglig dialog med kunderne
• Arbejde tæt sammen med bureauets grafikere og kreative
• Samarbejde med eksterne leverandører og partnere
• Sikre et godt samarbejde på dine projekter på tværs af bureauet

Er du klar til at starte din karriere på det bureau, som de danske marketingansvarlige har kåret som branchens bedste til forretningsforståelse og forbrugerindsigt? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest d. 1. marts til Gitte Rudolph på [email protected].Vi afholder samtaler løbende.

Del på