Er du Marketsquares nye IT-chef?

Kan du dele din kærlighed mellem en optimal fungerende IT-infrastruktur og de mennesker, der skal kunne arbejde kreativt og ubesværet i den hver dag, så er du velkommen på holdet.

Marketsquare er et fullservice reklamebureau i hjertet af København. For os er det et mantra, at vores rådgivning og løsninger er baserede på en grundlæggende forståelse for vores kunders forretning, og med respekt for det marked de bevæger sig på. Det samme gælder for dig. Vi leder efter en IT-chef, der forstår og kan optimere IT-understøttelsen af en kreativ grafisk virksomhed, og som passer ind i den positive arbejds- og kollegakultur, vi værner så meget om her på bureauet.

Som IT-ansvarlig hos Marketsquare refererer du direkte til vores administrerende direktør. Du har ansvaret for den daglige support af bureauets ca. 40 medarbejdere og for al drift af bureauets IT-infrastruktur. Du arbejder på tværs af bureauet, og du får nok at se til. Så fleksibilitet og en proaktiv positiv tilgang til problemløsning er – udover din stærke tekniske faglighed – din absolut vigtigste kompetence. Dit daglige succeskriterie er effektiv 1st level support, stabil IT-infrastruktur og et højt serviceniveau i tæt dialog med dine kollegaer og bureauets ledelse.

Når det gælder bureauets IT-infrastruktur er det dig, der er den. Så du får stor frihed under ansvar til at sikre, at alle systemer kører optimalt.

Helt konkret er dine arbejdsopgaver;

  • Daglig brugersupport
  • Indkøb af IT-udstyr samt software
  • Opsætning af arbejdsstationer og telefoner (Primært iMacs, Macbooks samt iPhones)
  • Drift af IT-infrastruktur: Servere, storage, back-up, netværk, printere osv.
  • Håndtering af diverse leasing/service aftaler
  • Kontakt med IT-leverandører, konsulenter mv.
  • GDPR
  • og meget andet…

Du har min. 5 års erfaring som IT-ansvarlig fra reklamebureau, grafisk virksomhed eller beslægtet selskabstype. Du er stabil og forstår at navigere og prioritere i en travl hverdag med stramme deadlines. Du har sans for detaljen og arbejder struktureret. Det skal være en sport for dig at løse alle daglige IT-udfordringer, og du vil, som ansvarlig for driften, stå for al support, indkøb af IT-udstyr og software, administration af infrastruktur og diverse leasingaftaler. Det er en fordel, hvis du har en bred almen viden omkring IT og GDPR.

Du skal kunne arbejde ubesværet med;

  • Apple OS + IOS
  • Windows OS
  • Office365
  • Adobe Creative Cloud
  • Active Directory
  • Windows Server 2008 eller nyere
  • Drift af VMware ESXI
  • Veeam Backup
  • Linux
  • Netværk, Switches, Access Points mv.

… Og så er det en fordel – men ikke et krav – hvis du kender;

  • Xinet DAM
  • Digitale prøvetryksløsninger
  • Workbook (Økonomi-system)

Til gengæld får du;

  • Én af branchens absolut dejligste arbejdspladser.
  • Et professionelt, men uhøjtideligt, kreativt arbejdsmiljø.
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver.
  • Mulighed for at præge bureauets digitale udvikling.
  • Løn efter kvalifikation.

Send din ansøgning med CV til [email protected].
Ansøgningsfristen er den 15/8 2018.

Marketsquare A/S
Antonigade 11,
1106 København K
T +45 4595 5000

Antonigade 11
DK-1106 København K

T +45 4595 5000
CVR. 86502410