Kan man sælge på
andet end pris?

Gratis morgenseminar hos Marketsquare

OBS: Morgenseminaret har været afholdt. Hold dig opdateret om fremtidige seminarer på LinkedIn, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev her og modtag vores whitepaper om kunderejsen.

D. 9. oktober kl. 8.30-11.00

Udsalg, sommerudsalg, januarudsalg, før-udsalg, fødselsdagsudsalg, jubilæumsudsalg, Black Friday, Cyber Monday, Autumn sale, spring sale, pre-seaon sale, mid-season sale. Vi kunne blive ved, for der synes at være stor enighed om, at lav pris er vejen til kunders hjerter, og danskerne er da heller aldrig gået af vejen for at gøre et godt køb. Men samtidig efterspørger de fornyelse som aldrig før og stiller stadig højere krav til, hvordan virksomhederne agerer både lokalt og globalt.

De der forstår at tilpasse sig de nye forventninger, vinder kundernes opmærksomhed. Og deres køb. Men der er ikke kun én formel for vejen til kundernes hjerter. Branche, virksomhedens DNA og en lang række andre faktorer spiller naturligvis ind. Men hvordan?

Med udgangspunkt i Marketsquares store Shopper Insights studie, der kortlægger de danske forbrugeres købsadfærd og en aktuel case fra Anne Krogh, Country Marketing Communication Manager i IKEA, giver vi dig nye indfaldsvinkler på, hvordan du kan få kunderne ind i din butik.

Herudover kan du møde Steen Halbye, der gennem mere end 25 år har været en markant profil på den danske marketingscene. Steen har grundlagt virksomheder, der tæller OMD, Halbye Kaag og Frankly Web og har bl.a. været CEO i Løgismose Meyers og bestyrelsesformand i Sticks’n’Sushi. I dag er Steen involveret i en række start-ups og også medejer af og formand for bestyrelsen i Marketsquare.

På seminaret vil Steen levere indsigter om tidens hotteste emne: Bæredygtighed. Steen gennemgår forskellige strategier og giver konkrete eksempler på, hvordan man som organisation griber selve eksekveringen og implementeringen an.

Vi glæder os til at se dig onsdag d. 9. oktober.

Bedste hilsner
Marketsquare

Program:

8.30: Ankomst og morgenmad

9.00-9.45: Hvordan handler kunderne? Hvilke brands belønner de og hvorfor?

Jens Thrane-Møller, CEO Marketsquare

Gennem Marketsquares tilbagevendende Shopper Insights Studie kortlægger vi tendenser og ændringer i kundernes købsadfærd indenfor både den fysiske handel og e-handelen. 2.500 respondenter deltager, og vi dykker ned i 13 forskellige brancher, og afdækker bl.a. hvor og hvordan kunderne søger inspiration, hvilke kanaler de fortrækker, og hvad de definerer som den gode købsoplevelse.

9.45-10.15: Handler kunderne på andet end tilbud?

Anne Krogh, Country Marketing Communication Manager IKEA

I dansk detail er der altid en god grund til at sætte en vare på tilbud, men er gule priser virkelig den eneste måde, vi kan drive kundestrøm på? IKEA Danmark har valgt at gå imod strømmen på Black Friday og bruger i stedet anledningen til at positionere sig på, at forbrugeren kan stole på IKEAs priser. Og det virker!

10.15-10.45: Bæredygtighed. Alle taler om det, men hvordan griber man det an?

Steen Halbye, iværksætter og bestyrelsesformand for Marketsquare

Både vælgere og forbrugere har talt. Vi ønsker bæredygtighed, og virksomhederne falder over hinanden i iver efter at hejse det grønne flag. Hvordan forholder man sig i det landskab? Man foretager sig ingenting og håber det bedste? Man implementerer det absolut nødvendige af skræk for at blive valgt fra af kunderne? Eller man gør det til en del af virksomhedens brand?

10.45-11.00: Opsamling, spørgsmål og tak for i dag

Jens Thrane-Møller, CEO Marketsquare

Pris:
Deltagelse i seminaret er gratis, men antallet af pladser er stærkt begrænset. Så skynd dig at sikre dig en stol.

I tilfælde af afbud bedes du meddele dette til [email protected] senest tirsdag d. 1. oktober 2019.