Social Media Content Creator til Marketsquare – studenterstilling

Hos reklamebureauet Marketsquare søger vi en dansktalende Social Media Content Creator.

Social Media Content Creator

Om Marketsquare

Marketsquare er et indsigtsbåret, brandorienteret reklamebureau. Vi rådgiver og løser opgaver for fysiske retailere, mærkevareproducenter, e-commerce pure players, interesseorganisationer og servicevirksomheder inden for både BTC og BTB.
Vi er et full-service bureau og leverer 360 grader. Det har vi gjort siden 1993. I dag er vi ca. 50 kolleger, og vi holder til i hjertet af København. 

Om stillingen:

Er du passioneret omkring at skabe fortællinger og kommunikation, der involverer målgruppen og skaber værdi for brandet? Og er du superskarp til at filme og klippe content, der tager højde for de forskellige mediers præmisser? Så er studenterstillingen som Social Media Content Creator på Marketsquare måske noget for dig. 

Du kommer til at stå for at skabe video content til vores kunders sociale medier – primært Instagram, Facebook og TikTok. Det indebærer idégenerering sammen med resten af kundeteamet, koordinering og planlægning af optagedage, optagelse af indhold samt klipning og efterredigering. 

Du vil indgå i et erfarent social media team, og du vil også have et tæt samarbejde med kolleger på tværs af bureauets andre kompetenceområder. 

Din rolle

Du kommer til at:
• Filme, klippe og efterredigere content
• Være den der ved, hvordan video content performer bedst
• Være den, der har de tekniske briller på i forhold til hvilke vinkler, der er bedst at filme i, hvilken grading, der skal bruges, og hvordan klipningen passer bedst til mediet
• Udvikle kreative contentidéer i tæt samarbejde med resten af teamet ud fra, hvad der trender, og hvad det enkelte brand skal kommunikere
• Planlægge og klargøre kreative præsentationer til både interne og eksterne contentmøder
• Udarbejde skydeplaner og koordinere optagedage med kunden, herunder lave aftaler med medvirkende og kunder og stå for evt. indkøb af udstyr og props
• Være ansvarlig for afvikling på optagedage, både ude hos kunderne og internt. Nogle gange er du på egen hånd andre gange sammen med kolleger

Du bliver del af vores Content & Activation afdeling og vil referere til vores Head of Social.

Om dig

• Du har fingeren på pulsen og kan inspirere både kunder og kolleger med de nyeste trends og tendenser på tværs af social media-platforme
• Du har stor interesse i at filme og klippe content og er motiveret for at blive dygtigere indenfor det område.
• Du er vant til at arbejde i Premiere Pro
• Du brænder for at arbejde med mange forskellige typer kunder og formater
• Du er drevet af at skabe løsninger, der løser kundens udfordring og fortæller budskabet bedst muligt.
• Du er proaktiv, tager ansvar for dine opgaver og følger dem helt i mål alene eller i samarbejde med andre
• Du har lyst til at arbejde i et team, hvor alle kan byde ind for at skabe den bedste løsning
• Du er fleksibel og indstillet på at både optagelser og møder typisk foregår i dagtimerne (kl. 9-17).
• Du har minimum ét år tilbage af dit studie og kan få studiejobbet til at spille sammen med din hverdag

Vi tilbyder

• En ambitiøs virksomhed med en flad struktur og højt til loftet.
• Dygtige kolleger, som har seniorkompetencer, og som elsker at lære fra sig.
• Fokus på vores ansattes udvikling både fagligt og personligt.
• En spændende arbejdsdag, hvor du får mulighed for at bruge dine kreative og tekniske kompetencer og al din viden om, hvad der trender.
• Ugentlig arbejdstid på ca. 15-20 timer.

Kontakt

Ansøgning og CV sendes til Social Media Strategist, Melissa Kahraman Nielsen på mkn@marketsquare.dk senest d. 7. november.

Du er også velkommen til at ringe til Melissa på +45 53 76 71 32, hvis du har spørgsmål. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi holder samtaler løbende.