marketsquare

28.08.2023

Barselsvikariat

Erfaren digital projektleder til Marketsquare

Kort om os:

Marketsquare er et indsigtsbaseret, brandorienteret reklamebureau. Vi er knap 60 kolleger, der holder til i hjertet af København og som i fællesskab leverer 360 graders løsninger til vores kunder. Blandt dem finder du STARK, IKEA, MENY, CPH Airport, Q8, Rosendahl og Fritz Hansen.

En af vores gode kolleger er på vej på barsel, så vi har brug for din hjælp fra oktober/november og 12 måneder frem.

 

Om stillingen:

Som digital projektleder bliver du limen, der binder vores projekter sammen. Du skal kunne drive og koordinere interne ressourcer, samtidig med du har den daglige kontakt med kunderne. Med andre ord er du forbindelsen mellem kundernes forretning og vores digitale leverancer. Du vil være en del af et erfarent digitalt team og samtidig have tæt samarbejde med de øvrige projektledere på bureauet. Du kommer til at referere til vores Digital Director Mikkel Wendelboe.

Dine ansvarsområder inkluderer blandt andet:

  • Rådgivning i forbindelse med digitale udviklingsprojekter – herunder scoping, udarbejdelse af kravspecifikationer m.m.
  • Gennemførelse og afslutning af digitale projekter – budgettering, intern og ekstern koordinering, tidsplanlægning osv.

Vi er et reklamebureau og ikke et udviklingshus, og derfor er vores opgaver primært kampagnebaserede. Vi gennemfører ofte koncentrerede udviklingsforløb med korte deadlines, og du skal elske kombinationen af kreativitet og digitale muligheder.

 

Hvem er du?

  • Du har erfaring fra reklamebureau (gerne +3 år) og er fortrolig med at styre flere projekter sideløbende.
  • Du har kendskab til systemer og er bekendt med forskellene mellem SEM, CRM, CMS og PIM.
  • Du er vant til at arbejde tæt sammen med både frontend og backend udviklere.
  • Du har en nysgerrig tilgang og holder dig opdateret om det seneste inden for teknologi.
  • Du er struktureret og elsker at organisere de mest optimale processer.
  • Du er dygtig til at lytte til kundernes behov og omsætte dem til stærke løsninger.
  • Da vi betjener flere internationale kunder, er det vigtigt, at du er lige så flydende i tale og skrift på engelsk, som du er på dansk.

 

Skriv til os

Stillingen er fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgning og CV sendes til Mikkel Wendelboe på mw@marketsquare.dk Du er også velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål. Vi afholder samtaler løbende.