Ansøgningsfrist: 1.07.2023

Vi mangler endnu en dygtig og inspirerende kollega. Måske er det dig?

Social Media Content
Creator søges

Om stillingen

Brænder du for at fortælle historier gennem video og billeder på sociale medier?

Som Social Media Content Creator producerer du kreativt og visuelt stærkt indhold til vores kunders sociale medier.

I denne stilling vil du indgå i et erfarent social media- og digitalt team som til dagligt kører et tæt samarbejde med kollegaer på tværs af afdelinger.

 

Dit ansvar bliver at:

  • Idégenerere til inspirerende content på tværs af kunder
  • Producere visuelt stærkt content i form af video og photos til vores kunder indenfor livsstil og mode
  • Indsamle og style livsstilsprodukter til film- og fotoproduktioner

 

Du kommer til at referere til Head of Social, Olivia Thiesen Rosenstand.

 

 


 

Hvem søger vi? En person der…

  • Brænder for at være på bureau og arbejde med forskellige kunder
  • Har fingeren på pulsen hvad angår sociale medier, så du kan inspirere vores kunder og ikke mindst dine kolleger med de nyeste tendenser og trends på tværs af platforme
  • Er en stærk visuel formidler der formår at fange detaljerne med et kamera
  • Er i imødekommende og serviceminded – en stor del af opgaverne foregår hos kunderne
  • Kan benytte programmer som CapCut, Adobe Premiere Pro eller hvad dit fortrukne værktøj ellers må være

 

 

Vi tilbyder

  • En ambitiøs kultur med en flad struktur og højt til loftet
  • Lokation i centrum af København lige op ad metrostationen ved Marmorkirken 
  • Fokus på faglig og personlig udvikling af vores medarbejdere
  • Dygtige kolleger med seniorkompetencer som elsker at lære fra sig
  • En spændende arbejdsdag hvor du skiftevis vil være på optagelse ude hos kunderne og på bureauet til idégenerering og efterredigering

 

 


 

Kontakt

Stillingen er fuldtid og ønskes besat hurtigst mulig. Vi holder løbende samtaler.

 

CV og ansøgninger sendes til Head of Social, Olivia Thiesen Rosenstand på or@marketsquare.dk – du er naturligvis også meget velkommen til at henvende dig med spørgsmål på denne mailadresse.

 

 


 

Hvem er vi?

Marketsquare er et indsigtsbåret, brandorienteret reklamebureau, og vi har fokus på at udvikle løsninger for vores kunder, der involverer, skaber handling og som medvirker til at bygge deres forretning. Vi er et full-service bureau og leverer 360 grader. Det har vi gjort siden 1993. I dag er vi lidt over 50 kolleger, og vi holder til i hjertet af København.

 

Vores filosofi er, at et brand skal kunne ses, høres, mærkes og opleves. Og uanset om der er tale om at bygge kendskab eller at skabe kortsigtet salg, så kan enhver handling styrke relationen mellem kunde og brand. Eller det stik modsatte. Derfor siger vi: Handling bygger Brands.

Vi løser opgaver for en lang række kunder, og listen tæller bl.a. STARK, Danske Shopping Centre, Toyota Danmark, Rosendahl Design Group, MENY og Copenhagen Airport