Kunde

Retur

Projekt

Batteriretur

Batteriretur er blevet folkeeje

Fordi det er en god sag, Bodil kæmper for, men måske også fordi manuskripterne nu er skrevet, så hendes skarpe og harske tone ikke bliver fanget af algoritmerne. Det nytter ikke at fuck’e med batterierne og slet ikke at fuck’e på sociale medier.

Danmarkshistoriens bedste?

Foreningen Dansk Markedsføring har lavet en bruttoliste med de 30 bedste danske reklamekampagner, der repræsenterer forskellige tidsaldre, genrer og stilarter i dansk reklame. Batteriretur er med i det flotte selskab.

Kriterier

Kampagnerne er valgt ud fra en bred vifte af kriterier som kulturel betydning, mindeværdighed, håndværk og betydning for brandet.

Bodil vender retur igen og igen, indtil du har fattet, at brugte batterier skal genanvendes.

Tidligere tiders manglende forståelse for bæredygtigheds-/genbrugsagendaen er afløst af en enorm velvilje blandt danskerne. I dag ved vi alle, at vi skal hjælpe med at redde planeten. Holdningen er som sådan fin, men det kan stadig knibe lidt med handlingen. Bodil vender derfor retur, så længe der er batterier, der havner i affaldsspanden. Så forvent en verbal kindhest, hvis ikke batterierne afleveres til genbrug.

Hvad fanden er det for en tone?

Universet er elsket, og nye tal viser, at batteriindsamlingsprocenten er steget signifikant, siden Bodil og Claes blev introduceret. Det vidner om, at kampagnen har haft den ønskede effekt, og at den grovkornede retorik virker. Faktisk så godt, at universet er nomineret til danmarkshistoriens bedste kampagne.

 

Ps. Vi skulle hilse fra Claes og sige, at han har det godt.