Kunde

STARK

Opgave

Elevkampagne 2022

En alvorligt cringe kampagne

Hvordan rekrutterer man elever, når ungdomsårgangene er små, og flertallet søger de boglige uddannelser? Til en start kan man tage de unge alvorligt. Sammen med STARK stod vi bag en elevkampagne, der ikke talte ned til målgruppen.

På TikTok og Instagram gik vi undercover som misforstået ungdomsreklame og tilbød i stedet de unge det, de har længtes efter: en uddannelse for ambitiøse mennesker, der vil tages alvorligt.

Det virker at tage de unge alvorligt

Der er 800.000 15-25-årige i Danmark, og kampagnen fik 1,5 mio. visninger på TikTok og 1,5 mio. på Instagram. Samtidig steg antallet af besøg på elev-sitet med hele 13.312 % – ganske vist fra et lavt udgangspunkt.


TikTok

TikTok var en oplagt annonceplatform til målgruppen, og med videoindhold, der er baseret på en indsigt og skiller sig visuelt ud, har vi oplevet en lavere CPM end på andre medier for samme målgruppe.

 

Kampagnen kom selvfølgelig også ud at leve der, hvor målgruppen befinder sig: på skærme på skoler og ungdomsinstitutioner rundt om i landet.

 

Vi har ikke glemt forældrene

Forældrene har stor betydning for de unges uddannelsesvalg, og netop derfor var det også en prioritet at få forældrene til at tage de unge alvorligt.

 

På Facebook nåede vi 1,4 mio. visninger med budskabet om at kickstarte de unges karriere indenfor handel, salg, økonomi og ledelse.

 

Håndværkerne kunne selvfølgelig også møde vores kommunikation rundt omkring i STARK forretningerne.